Pindsvin i haven

Lige en privat forhistorie..

Jeg skulle tage mit tørrestativ ind og da jeg vil lukke døren til terrassen kan jeg ikke få hunden med ind. Hun står fastlåst og kigger på noget i græsset. Det viser sig at der sad et pindsvin under mit tørrestativ og søgte ly. Det var så sødt så besluttede at sætte vand ud til den. Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle give den af mad så tror desværre ikke den kommer igen.

Men det gav inspiration til bloggen.. Hvordan kan man hjælpe/ lokke pindsvin frem? De er jo søde og det gør godt i hjertet at hjælpe små forsvarsløse dyr

Lidt om pindsvinet (Erinaceus europaeus)



Et nyfødt pindsvin har omkring 90 bløde, hvide pigge hvor et voksent pindsvin har 5-7000 pigge og vejer normalt mellem 800 og 1200g,

Pindsvin er næsten altædende, men foretrækker regnorme, snegle, tusindben og biller. De spiser også frøer, små krybdyr, unge fugle, mus, fugleæg, agern og bær. Større dyr spiser de kun, hvis de finder dem som ådsler, og bær spiser de kun, hvis de mangler vand, fordi de ikke kan fordøje dem.

Pindsvinet får 3-5 unger

Hvis man vil hjælpe de vilde pindsvin med mad i sin have, så skal man stille vand i en tilgængelig skål og drysse kattetørfoder i græsset. Selvom pindsvinet er altædende må det under ingen omstændigheder få menneskemad. De kan ikke fordøje menneskeføde og det vil optage pladsen i maven fra deres egen føde.

Mange har lært, at man skal stille mælk ud til pindsvinet, hvis man har et i sin have. Det er en dårlig ide. De voksne får dårlig mave af at drikke den og ungerne dør af det. I stedet for skal man stille vand frem til dem. Især i villahaver, hvor pindsvinene kan have svært ved selv at finde vand.

I Danmark er det forbudt at holde pindsvin i fangenskab, fordi de dør af det. Desuden må de ikke flyttes fra et sted til et andet, da de i så fald ikke kan finde deres rede og vil dø uden et tilflugtssted om dagen.

Tilskadekomne pindsvin og forladte unger må plejes efter dyreværnsloven. Der findes særlige plejesteder med fagfolk, der modtager pindsvin uden beregning.
Hundebid, haveredskaber, net i fodboldmål, jordbærnet, svømmepøl og lignende er de mest almindelige årsager til, at pindsvin kommer til skade. Uden hjælp dør de ofte af selv mindre bid og det er en myte, at pindsvin ikke bliver skadet, hvis en hund får lov til at lege med dem. Mange gange får de en mindre skade og dør af infektion efter få dage.

Så da det er på plads vil man måske kunne lokke dem frem om aftenen når det bliver mørkt. Men vær varsom det er et vildt dyr og man må ikke gøre ting for at skade det. Hverken lukke haven af, lege med det eller lign.. De skal kunne have lov til at komme frit som det passer dem.

INGEN MÆLK

INGEN MENNESKEMAD

ORDENTLIGE VILKÅR


Så god fornøjelse med at lokke dem frem

Kommentarer